Reply to comment

En blog fra Tatl i S-toget

Så sidder jeg her. I S-toget med kursen lagt mod syd. I går havde jeg min sidste sanglektion hos min sanglærer gennem de sidste... 3 år? Deromkring i hvert fald. Det er mærkeligt at give slip på den slags relationer. I morgen og på lørdag er det endegyldigt slut med HF - så har jeg faktisk en HF-eksamen jeg kan vise frem! Den 31. juli er det så slut med jobbet ude hos Peytz & Co. Og inden da er der nok nogle andre ting jeg skal have sluttet af. Den 1. august starter mit "nye liv" tilgengæld. Fra den dag er jeg bosiddene i Ollerup og fra den 10. er jeg studerende på Den frie Lærerskole! Ja, jeg skal til at læse til lærer! :D Men først skal jeg ud og sejle lidt igen. Jeg har fået en plads på Lindheim Sunds sommertogt 1.-6. august. Det bliver godt at komme ud og sejle med et ordentligt skib igen.

En af de nye ting i mit liv er bl.a. Tatl - den 11,6" Acer Aspire One netbook/mini-pc jeg sidder med på låret. Den kører lige nu Windows XP - som var forinstalleret - men jeg har ompartitioneret harddisken så der er plads til at smække Linux på. Så snart jeg har bestemt mig for om det skal være Ubuntu eller Gentoo. Gentoo kender jeg jo gennem flere års brug på Nayru og andre maskiner, hvorimod Ubuntu stadig er meget nyt land for mig. Og jeg er vist endnu ikke helt inde i Ubuntus finesser (f.eks. er det tydeligt at min maskine på arbejdet ikke er sat op med et specifikt grafikkort el. processor - det kører godt nok langsomt nogle gange).

Nå. Men nu er jeg snart på Ølby station, så jeg vil skynde mig at smide det her op inden jeg "lander". :)

Reply

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.
  • Web page addresses and e-mail addresses turn into links automatically.
  • Allowed HTML tags: <q> <blockquote> <cite> <abbr> <a> <ins> <del> <strong> <em> <hr> <address> <code> <dfn> <kbd> <pre> <samp> <var> <h2> <h3> <h4> <h5> <h6> <dl> <dt> <dd> <ol> <ul> <li> <caption> <col> <colgroup> <table> <tbody> <td> <tfoot> <th> <thead> <tr> <bdo> <ruby>
  • Lines and paragraphs break automatically.
  • Insert Flickr images: [flickr-photo:id=230452326,size=s] or [flickr-photoset:id=72157594262419167,size=m].
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.